Magasin.dk bruger cookies
For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon

Ny modepris ser dagens lys

Til efteråret går Magasin i luften med en ny, international modepris, der skal sætte endnu mere fokus på nye, spirende designtalenter. 

At hylde unge, danske designere er ikke nyt for Magasin, men stormagasinet træder med opdateringen af den eksisterende modepris, ind i en ny fase med pleje af spirende modetalenter, og fremover vil prisen have et endnu mere internationalt fokus.

Navnet bliver Magasin du Nord Fashion Prize, og prisen vil blive uddelt første gang i efteråret 2017. Med en præmiesum på hele 500.000 kr., er Magasin du Nord Fashion Prize Danmarks største pris for unge designere. Bag prisen står Magasin du Nord og Magasin Fonden, og ifølge bestyrelsesmedlem Nina Wedell-Wedellsborg, er investeringer i fremtidens mode, indbegrebet af Magasins værdier og visioner.

”At investere i fremtidens modetalenter er en del af Magasin Fondens kerneværdier og visioner. Vi har i mange år støttet spirende modedesignere, når de tager deres første, spæde skridt i branchen, og vi er i høj grad passioneret omkring innovation og kreativitet, og ser det derfor som en af vores fornemmeste opgaver, at bringe talent og energi ind i branchen.”

Lise B. Thomsen, der er E-commerce og Marketing Direktør i Magasin, forklarer hvad der er nyt ved Magasin du Nord Fashion Prize: ”Med den opdaterede pris, vil vi se endnu mere udad. Vi vil i langt højere grad end tidligere, invitere den internationale branche og presse til at se nærmere på den næste generation af danske designtalenter. Hele verden er faldet for skandinavisk design og stil, og vi mener i høj grad at vi kan være med at forbinde de mange dygtige danske designere med den internationale modeverden.”

Tidsplan

Et hold af danske modespecialister nominere 30 designere, som herefter bedømmes

5 finalister offentliggøres under Copenhagen Fashion Week i august 2017.

Vinderen udpeges af den international-orienterede jury i oktober - november 2017. Juryen består af 9 medlemmer, heriblandt:

Rebekka Bay, Creative Director, Uniqlo

Andreas Murkudis, founder, Andreas Murkudis

Nicolaj Reffstrup, CEO, Ganni

Peter Jensen, designer

Francois Zimeray, France's Ambassador to Denmark

Ulrik Garde Due, Vice President, Fiskars

Eva Kruse, CEO, Copenhagen Fashion Summit

Sådan deltager du

Konkurrencen er åben for alle danske statsborgere, som har produceret mindst én og max seks, ready-to-wear dame- eller herre kollektioner. Alle kandidater kan indsende deres ansøgning frem til den 26. juni 2017 på fashionprize@magasin.dk. Det er ikke nødvendigt at være bosiddende i Danmark for at deltage.

Alle bidrag vil blive bedømt af et stort hold af danske modespecialister, der vil vurdere kandidaternes kreativitet, innovative evner og tekniske færdigheder. Derudover vil virksomhedsplan og potentiale til at trives som brand i Danmark og resten af verdenen blive vurderet.

Vinderen vil blive udpeget af en international-orienterede jury i efteråret 2017 og vil blive inviteret til at vise sin kollektion under Copenhagen Fashion Week.