Magasin.dk bruger cookies
For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Vi guider

Koreanske skønhedsritualer til skandinavisk hud

Det er tidskrævende, men al tiden værd at tilegne dig den koreanske tradition, når det kommer til skønhedsritualer. Glæd dig til frisk, sund hud med masser af glød.

Fordi de går meget op i deres hudpleje, går de ikke med særlig meget makeup.

Du har sikkert høre og læst om begrebet K-beauty flere gange, men mange er alligevel usikre på, hvad det egentlig dækker over. Derfor har vi allieret os med skønhedsekspert Marie Brodersen, der har mange års erfaring som skønhedsredaktør og nu driver bloggen Beauty In Words, Beautyinwords.dk, om at forklare K-beauty.

K’et i K-beauty står for Korea, og traditionen for skønhedsritualer her er lang, og det er dem, som de stadig holder i hævd i dag, og som er blevet populære også i den vestlige verden.

”Et af de mest fremtrædende principper i K-beauty er rens. Den bruger de meget tid på, og de renser morgen og aften ansigtet i to omgange – først med en oliebaseret rens og derefter med en vandopløselig rens, så alt snavs bliver renset af. Traditionelt set har de vasket ansigtet med risvand, fordi det har en naturligt eksfolierende effekt, eller de er gået i de lokale badehuse og har eksfolieret hele kroppen med en speciel type vaskeklud. Eksfolieringen virker sammen med rensen fornyende og gør huden mere ensartet, fordi de yderste hudceller, der er skadet af bl.a. solen, bliver renset væk,” fortæller Marie Brodersen.

Milde, effektive produkter

I det hele taget er koreanerne kendt for deres lange skønhedsrutiner, som indeholder langt flere trin, end vi er vant til. Kendetegnende for K-beautyprodukterne er, at de er milde, men effektive og aktive. De kalder det ’nature meets technology’, fordi de er skabt med brug af bl.a. asiatiske urter, ayurvediske principper og lokale traditioner i et miks med den nyeste bioteknologi,hvor de er langt fremme med fx udviklingen af aktive proteiner. Alt sammen i jagten på den perfekte hud.

”De stræber efter en dugfrisk og glødende hud, og fordi de går så meget op i deres hudpleje, går de ikke med særlig meget makeup – og den makeup, de bruger på huden, er meget let. Og for at få den perfekte hud er de nærmest besatte af fugt. Derfor bruger de ikke bare en dagcreme, men en essens, et serum, en lotion eller emulsion og så en dagcreme. Desuden bruger mange en sheet mask hver eneste dag for at få ekstra fugt, og netop maskerne giver den helt store forandring. De mange lag af fugt gør huden smuk, frisk og levende, og for os skandinaver med tør hud er den tilgang super effektiv. K-beauty handler ikke om et quick fix. Det drejer sig om det lange, seje, daglige træk.”

8 trin til frisk, sund hud med masser af glød

  1. Olieopløselig + vandopløselig rens. Et af de mest fremtrædende principper i K-beauty er rens. Den bruger de meget tid på, og de renser morgen og aften ansigtet i to omgange – først med en oliebaseret rens og derefter med en vandopløselig rens, så al snavs bliver renset af.
  2. Toner. Der er nogle, der synes, at en toner er hård ved huden og udtørrer den, men det, der er kendetegnende for K-beauty- produkterne er, at de er milde, men effektive og aktive. De kalder det ’nature meets technology’, fordi de er skabt med brug af bl.a. asiatiske urter, ayurve- diske principper og lokale traditioner i et miks med den nyeste bioteknologi, hvor de er langt fremme med fx udviklingen af aktive proteiner.
  3. Øjencreme. Huden omkring øjnene er supersart og et af de steder, man hurtigst ser, hvis man ikke har plejet sin hud ordentligt. Her viser de første (og værste) rynker sig, så husk at bruge øjencreme både morgen og aften.
  4. Essens. Det første af mange lag fugt, for fugt er nøglen til sund, smuk hud.
  5. Serum. Det andet lag fugt, som ud over fugt indeholder ingredienser, der arbejder mod en bestemt mål, fx anti-aging.
  6. Lotion/emulsion. En let lotion eller emulsion er sidste lag fugt, inden selve dagcremen kommer på.
  7. Dagcreme. Afslut fugtlagene med en dagcreme. De mange lag af fugt gør huden smuk, frisk og levende, og for os skandinaver med tør hud er den tilgang super effektiv.
  8. Solcreme. En af de mest skadelige faktorer for vores hud, er solens skadleige stråler. Derfor er solcreme afgørende i K-beauty. Brug en lav faktor i måneder uden så meget sol, og husk så at bruge de høje faktorer hver dag, når solen titter mere frem.