Magasin Onlineshop - Køb dine varer og gaver online cid=ajour-ikoniske_blomsterdufte null
Magasin.dk bruger cookies
For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Vi guider

6 ikoniske blomsterdufte, du skal kende

Blomster er over hele denne sæson og nogle af verdens bedste og allermest ikoniske parfumer dufter – selvfølgelig – af blomster.

Har man nogensinde været i den franske by Grasse, der er parfumens hjemsted, forstår man hvorfor – her er byen omkranset af smukke blomster, der giver byen en fantastisk aroma. Blomster er samtidig over det hele denne sæson og vi guider derfor til seks af de allerbedste parfumer, der samtidig er inspireret af blomster. 

 

Gucci - Gucci Flora 

Gucci Flora er en af Guccis mest ikoniske dufte og den forener på smuk vis både det hypede modehus’ fortid og nutid. Duften er nemlig inspireret af Guccis gamle Flora-print, der blev designet til et tørklæde skabt til prinsesse Grace Kelly i 1966. Den feminine duft trækker dermed referencer bagud til en af historiens mest velklædte kvinder – men er samtidig helt aktuel. 

 

Marc Jacobs – Marc Jacobs Daisy  

Marc Jacobs Daisy afspejler på mange måder den amerikanske designer Marc Jacobs’ eget ry: legesyg, humoristisk og ungdommelig er det en personlig duft, der er blevet et hit hos rigtig mange unge kvinder – fuldstændig ligesom Marc Jacobs’ tøj og tasker. Amerikaneren, der i mange år var chefdesigner for modehuset Louis Vuitton, har begået en blomstrende duft, hvis flakon og titel ikke skaber tvivl om, hvad man kan forvente. 

 

Chanel – Les Exclusifs Gardenia 

Denne ikoniske Chanel-parfume blev skabt helt tilbage i 1925 af Ernest Beaux, en af de største parfumeskabere i verden. I 1980’erne blev den relanceret med to andre parfumer: Bois des Iles og Cuir de Russie, men med meget få ændringer – dog er den nye Les Exclusifs Gardenia et moderne take på en af Chanels mest legendariske parfumer og forener orangeblomst med jasmin og rose, patchouli og sandeltræ. 

 

Hermès – Le Jardin de Monsieur Li 

Le Jardin de Monsieur Li – der betyder hr. Lis have – er en citrusbåret duft, der med sin friskhed faktisk kan bæres af begge køn. Lanceret i 2015 er den hurtigt blevet en favorit i Hermès’ eksklusive duftunivers og den yndige flakon afspejler også noterne, der bl.a. indbefatter eksotisk kumquat, jasmin og mynte. 

 

Balenciaga – Rosabotanica 

I 2012 lancerede Balenciaga et duftunivers inspireret af en blomstrende have – først med Florabotanica og sidenhen med Rosabotanica, der som navnet understreger er kraftigt inspireret af roser. Det er en krydret duft, der har accenter af bl.a. kanel, figen, grape og rosenpeber. 

 

Dolce & Gabbana – Dolce 

Den er kendt over hele verden og er en stærk hyldest til Sicilien, hvor de to Dolce & Gabbana-designere kommer fra. Med Dolce-duften lancerede de en feminin og yndig signaturduft, der er stærkt personlig – rosen på toppen af den vintage-inspirerede flakon er inspireret af sicilianske marzipanskulpturer, mens Dolce-navnet på forsiden af flakonen er en gengivelse af Domenico Dolces fars underskrift.