Magasin.dk bruger cookies
For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Vi guider

6 bøger til ferien

Uanset om du skal trave rundt i storbyen eller dase ved stranden, så er ferielæsning et must. Se her hvilke bøger du helt sikkert skal have med i kufferten.

Ahhh…. Der findes ikke noget bedre, end når ferien står for døren, og der er masser af tid til afslapning og hygge! Samtidig er det den tid, hvor man endelig har tid til at læse alle de gode bøger, der er kommet i løbet af året. Vi guider til seks her, der er perfekte til ferielæsningen.

’Kaninjægerne’ af Lars Kepler
Der er krimi for alle pengene i sjette bind om kriminalkommissær Joona Linna. Er du til masser af spænding og nervepirrende drabsopklaringer, er ’Kaninjægerne’ lige en bog for dig. 

’Niksen’ af Nathan Hill

Niksen er en kæmpe murstensroman, men også en ægte ”page-turner”. Romanen er en rørende fortælling om familie og relationer og tager udgangspunkt i Samuel, der blev forladt af sin mor som 11-årig. 

’Altid tilgivelse’ af Anne B. Ragde
Bestsellerserien ’Berlinerpoplerne’ tog alle med storm, og derfor var humøret højt hos mange, da denne efterfølger landede. Glæd dig til et spændende gensyn med Torunn, Erland, Margido og alle de andre fra den populære familiekrønike. 

’Fejltagelsernes bog’ af Sanne Bjerg
Er du til en varm og farverig historie, så læs bogen om den tjekkiske skakspiller Vaclav Krakowiak, som er panisk bange for at begå fejl. Det ændres der på, da en mand med favnen fuld af appelsiner opsøger ham. 

’Papmaché-reglen’ af Hella Joof
Det er meget svært ikke at holde utroligt eget af Hella Joof, og har du brug for et par gode livsråd, er ’Papmaché-reglen´ perfekt. På en sjov og varm måde deler Hella nemlig ud af 25 gode ”leveregler”, som du kan få meget gavn af i hverdagen.

’Kvinderne fra Thy’ af Maria Helleberg
Denne familiekrønike tager os med til Vestjylland, hvor vi møder to stærke kvinder i 1800-tallet. Romanen skildrer datidens kvinders liv på landet og i provinsen, og hvordan de faste normer og traditioner kan udfordres.