Magasin.dk bruger cookies
For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Opskrift

Klassisk vaniljeis med caramel swirls

Blød, cremet og fyldt med lækker karamelchokolade! Denne vaniljeis er den perfekte dessert til de lune sommeraftener!

  • Isbase
  • 1 l. sødmælk
  • 600 g. fløde 38%
  • 360 g. sukker
  • 40 g. glucose
  • 220 g. past. æggeblommer
  • 1 stang vanilje
  • CARAMEL swirl
  • 100 gram Callebaut CARAMEL drops
  • - Halvdelen skal hakkes groft.
  • 75 g. fløde
  • 25 g. glucose

Når maverne er fyldte med lækker mad, skal der selvfølgelig lidt sødt til. Is er altid et hit, og med en hjemmelavet vaniljeis kan du være sikker på, at dine gæster går glade fra bords. Denne version bliver blot endnu mere lækker af, at der gemmer sig den skønneste caramel swirl i. Swirlen er lavet af karamelchokolade fra Drops, som er Magasins lækre chokoladekoncept. Her er chokoladen støbt i små praktiske drops, og de er derfor ekstra nemme at anvende, både når de smeltes, og når de bruges direkte. Til denne is giver de en fantastisk karamelsmag, og desserten er dejlig afslutning på en lækker middag.


Sådan gør du

Isbase: Mælk, fløde, sukker og glucose blandes i en tykbundet gryde og bringes i kog. Kornene skrabes ud af vaniljestangen og både stang + korn tilsættes den varme masse. Når massen er bragt i kog (under omrøring), tages den fra varmen, og vaniljestangen fiskes op og kasseres. Herefter hældes ca. ½ liter af blandingen over æggeblommerne under konstant og kraftig piskning - evt. ved brug af stavblender. Når dette er gjort hældes ægge/mælkeblandingen tilbage i gryden og varmes nu op til max 85°C under fortsat rolig omrøring. Nu er isbasen klar til nedkøling natten over.


Caramel swirl: Fløde og glucose varmes i en tykbundet gryde til lige under kogepunktet. Herefter tages den af varmen og hældes over 50 g. Callebaut CARAMEL drops. Rør chokolade-swirlen sammen og køl ned til stuetemperatur. Herefter blandes de resterende 50 g. CARAMEL drops i for at give struktur.


Nedfrysning: Frys isen på en ismaskine, indtil en softice konsistens opnås. Herefter kommes den i en fryseegnet beholder, mens caramel swirlen tilsættes i brede striber lag efter lag. Lad nu isen stå i min. 2 timer på frost inden endelig servering.