Magasin.dk bruger cookies
For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Få stilen

Frakketid

Efter måneder med ikke så meget tøj på kroppen, er det en skøn fornemmelse at smyge sig i noget lunt og lækkert. Vi guider dig her til den helt rigtige frakke, som du får brug for lige om lidt.

Mens bladene på træerne langsomt skifter til de smukkeste nuancer af gul, orange og rød, er det tid til at skifte den lette sommergarderobe ud med noget mere lunt og blødt. Eller du kan forlænge sommergarderobens levetid ved at kaste en af efterårets mange frakker over skulderen. Få inspiration til det helt rigtige frakkelook her. Et look, vi især er vilde med, når det kommer til frakken dette efterår, er mikset af en puffet, men let, dynejakke (eller frakke) tilsat feminine elementer, så helhedsindtrykket ikke bliver for tungt. Hemmeligheden er at sætte det klassiske og feminine sammen med det rå og skødesløse. Tænk lette printede styles til grove støvler eller en grov frakke til et par strømlinede sneakers. Tilsæt en stram hestehale og en naturlig makeup og du er klar til at møde det uforudsigelige efterårsvejr. 


Og husk, at når temperaturen falder, men det stadig er for varmt til en tyk vinterfrakke, er det mere end okay at tage en tynd dynejakke uden på din yndlings læder- eller denimjakke. Det giver en cool lag på lag-effekt.

Behind the scenes

Modeserien, der er blevet til i samarbejde med Modemagasinet IN blev skudt på et vindblæst Refshaleøen i København med fotograf Andreas Houmann bag linsen. Modellen er smukke Lin Kjerulf, som er stylet af In´s moderedaktør Nanna Juulsgaard. Se behind the scenes billeder fra modeserien i galleriet her.