Magasin.dk bruger cookies
For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Portræt

Ekstremsport som inspiration Mød manden bag Les Deux

At presse sig selv med ekstrem sport og derefter bruge det som inspiration i eftertragtet design, er vejen frem for Andreas Von Der Heide, den ene halvdel bag brandet Les Deux. Mød ham her.

LES DEUX

Les Deux blev grundlagt i 2009.
Makkerparret bag er Andreas Von Der Heide og Virgil Nicholas. Læs mere her.

 

Du kan få fingrene i Les Deux i vores forretninger og online.

Udover at være succesfuld iværksætter, er Andreas Von Der Linde også en dygtig og dedikeret sportsmand. Han har deltaget i flere ”ekstreme” løb rundt omkring i hele verden, og han har presset sin krop til det yderste. Hele Andreas Von Der Heides liv - og selvsagt derfor også hans arbejdsliv - er influeret af hans livsstil. Derfor har iværksætteren selvfølgelig også fået bygget et fuldt udstyret cross-fit lokale i forbindelse med kontoret. Vi har taget en snak med Andreas Von Der Heide om hans sport, og samspillet mellem denne og hans virke i Les Deux.

Hvordan opstod ideen til et træningslokale på kontoret?

"Det handler om måden, jeg selv lever og arbejder på. Vi er mere end en arbejdsplads. Mine medarbejdere er som min familie, og derfor er det vigtigt, at de også har de bedst mulige forudsætninger for at eksekvere i et ambitiøst miljø. Det handler om træning, økologisk mad og balancen mellem at have det sjovt og samtidig vide, at vi stiller høje krav til hver enkelt medarbejder." 


Hvordan hjælper træningen dig i dit arbejde?

"En dag, da jeg sad foran skærmen, faldt det ene problem efter det andet ned i min kurv, og det gav mig en ubændig trang til at løbe en tur. Så jeg tog et sæt på fra vores løbekollektion, snørede skoene og løb op og ned ad trapperne i en time med musikken bankende i ørerne, mens mine tanker kørte med 120 i timen. Da jeg var færdig, tænke jeg, at det ville være godt at have et sted, hvor medarbejderne kunne gå ned, få trænet eller smide nogle aggressioner ud. Så vi har fået bygget et rigtig godt cross fit-lokale med alt, hvad der hører til." 

Hvad er det vildeste, du har prøvet, inden for ekstremsport?

"Jeg har oplevet ekstremt mange ting via sport. I starten handlede det om at bevise mig selv og gøre de ting, som folk ikke troede, jeg kunne gøre. Maraton, Ironman, 100 km løb, 250 km gennem Sahara - selvforsynende og så videre. Jeg har set nogle ekstremt smukke ting og oplevet, hvor stærk en krop mennesket har og hvor meget, vi kan tåle. Da jeg kom i mål i Sahara, var jeg helt smadret. Jeg havde løbet 250 km med 14 kg på ryggen og en diskusprolaps. Følelsen af at være kommet i mål var fantastisk og nok det, jeg i dag er mest stolt af, selvom det kostede mig lang tids genoptræning, da jeg ikke ville opereres for diskusprolapsen. Senest har jeg løbet et løb i Tromsø, som gav mig ro i hovedet. Naturen deroppe er ganske enkelt fantastisk."

Hvad er næste planlagte udfordring?

"Jeg drømmer om at lave et løb, der hedder Badwater, som er 218 km på 48 timer i Death Valley fra det laveste til det højeste tilgængelige punkt i USA. Dog har jeg lovet min hustru at slappe af, indtil vi har fået de børn, vi skal have, og er igennem årene med helt små børn. Jeg skal holde mange år endnu, så pt. er fokus på at bygge en stærk krop, være den bedste far og skabe en virksomhed, som kan indfri mine drømme."


Kan du bruge oplevelserne i dit arbejde?

"Ja, det kan jeg bestemt. Når man løber langt, kommer der en masse op- og nedture, og det gælder om at have evnen til at forsætte, når det gør mest ondt. Det samme gør sig gældende med iværksætteri." 

Hvad får du ud af at presse dig selv?

"Jeg kan godt lide at se, hvor langt min krop kan presses. Jeg kender min egen krop og dens performance samt de signaler, den udsender, der giver mig styrken til at være den bedste, jeg fysisk kan være. Derudover har jeg et problem med at sidde stille, og det hjælper mig at komme ud og få brændt energi af."


Hvornår og hvordan slapper du helt af?

"Jeg løb et løb i Tromsø, hvor jeg havde det mest fantastiske nedløb fra et bjerg, hvor jeg var helt inde i mig selv. Derudover giver min familie mig ro. De er min base, som giver mig tryghed og ro i gode og svære tider."


Har du altid vidst, at du ville starte dit eget?

"Det har altid været drømmen, da jeg ikke er god i store organisationer. Jeg skal have frihed, og der skal ligge en gulerod for enden. Skrækscenariet er et 8-16-job, hvor jeg kender dagen efter, og jeg er en slave af tiden. Jeg vil bryde rammerne og vise, at man kan, hvad man vil. Det gør man bedst som iværksætter."