Magasin.dk bruger cookies
For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Arrow left Arrow Right Menu ikon Checkmark Close Facebook ikon Favorit ikon Instagram ikon Linkedin ikon Service ikon Location Pin Magasin Indent Snapchat ikon Bruger avatar YouTube ikon Brands Search Reset Icon
Vi guider

Sol, sand og vand!  Få tips til den ultimative strandferie

Sommeren står for døren, og det er tid til at beslutte, hvor der skal dases i strandstolene. Et godt bud er feriefavoritterne Kreta og Egypten, som vi har kigget nærmere på.

Længes du også efter sand mellem tæerne, en tur i bølgerne og lune sommeraftener med kolde drinks? Det gør vi, og derfor har vi i samarbejde med Bravo Tours fundet de bedste tips frem til to topfavoritter, når der skal slappes af. Lader du flyveren gå til Egypten eller Kreta, er du nemlig sikker på en ferie fyldt med sol, sand og vand!

Egypten

Kridhvide sandstrande og azurblåt vand er en selvfølge i Egypten. Landets populære ferieby Hurghada ligger lige ved kanten af Det Røde Hav, så strandende er fantastiske og koralrevene fascinerende flotte! Derfor er der god grund til at pakke både badetøjet og dykkerudstyret, og ellers gøre sig klar på masser af tid ved stranden både over og under vandet. 

Tre tips til Egypten:

  • Oplevelser: Tag med på endagstur til Egyptens hovedstad Cairo, hvor du kan opleve imponerende pyramider. De store bygningsværker blev opført for 5.000 år siden og er et fantastisk syn.
  • Shopping: I den gamle bydel i Hurghada, El-Dahar, finder du en kæmpe basar fyldt med tøj, krydderier og souvenirs. Den farverige basar er bestemt et besøg værd.
  • Spise: Det egyptiske køkken er en blanding af græsk, tyrkisk, libanesisk og marokkansk, og den bedste måde at smage de eksotiske retter på er at besøge de små, lokale restauranter. 

Det skal du pakke:

Kreta 

Det er meget svært ikke at falde pladask for den græske charme, som Kreta er indbegrebet af. Med den afslappede stemning kommer du lynhurtigt ned i lavest gear, og efter en god stranddag kan du sætte tænderne i alle de skønne græske retter, som Grækenland er kendt for. Er du til lidt mere eventyr, kan du sagtens også holde en aktiv ferie på Kreta, da øen er kendt for at have gode vandre- og cykelruter, og vil du krydre ferien med kulturelle og historiske perler, er der også masser af lejligheder til det. Med de mange muligheder er det ikke så sært, at Kreta er danskernes favoritdestination i Grækenland.

Tre tips til Kreta:

  • Oplevelser: Tag en pause fra stranden og udforsk Kreta. Øen er fyldt med smuk natur og antikke ruiner. Oplev blandt andet Europas længste kløft syd for Chania eller resterne af den minoiske by, Faistos.
  • Shopping: Besøg Kretas hovedstad Chania, hvor der er masser af shoppemuligheder og lækre butikker. Husk også at gå en tur på den gamle venetianske havn, hvor det emmer af liv, og rig mulighed for at gøre et godt kup. 
  • Spise: Besøg en af de små græske tavernaer, som du støder på over alt. De serverer ægte græsk mad, når det er allerbedst.

Det skal du pakke: